I 2023 oplevede private banker i Danmark nye højder for profit, et overskud betalt af kunderne. Siden banker er en privatforretning, som så meget andet, bør det være naturligt at de søger et overskud – Alligevel er der grund til stille sig kritisk, mener cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk. Vi diskuterer årsagerne til bankernes rekordprofit, hvilken rolle banker spiller i samfundet og hvorfor det er så besværligt at skifte bank.
Overdiagnostik del 2 m. Alexandra Brandt Jønsson
Del 2 fortsætter spørgsmålet om, hvad overdiagnostik er for et fænomen. Det kan siges at del 1 fokuserer på mikroperspektivet, hvordan fænomenet foregår blandt individer, og hos lægen. Del 2 tager det op på det større perspektiv, og kigger på hvordan lovgivning, private virksomheder og sundhedskulturen spiller en rolle.
Overdiagnostik del 1 m. Alexandra Brandt Jønsson
Folk bliver til patienter, selvom de ikke burde være det. Det er en af påstandende i bogen “Snart er vi alle patienter”, der italesætter en stigende tendens til overdiagnostik, som resultat af flere og mere effektive metoder til at finde og forebygge sygdom, samt et ændret kulturelt forhold til hvordan vi selv og staten varetager vores sundhed. Selve begrebet sundhed er blevet mere utydeligt, der er kommet flere diagnoser og nye former for medicin, der tilsammen gør det nemt at blive opfattet som enten syg, eller med symptomer på sygdom.
Vi bliver klogere på hvilke konsekvenser det har, hvordan denne udvikling er opstået, hvilken betydning definitoner har og ser fænomenet overdiagnostik helt ned i røddere på det personlige plan, op til det politiske og samfundsmæssige plan.
Kontantløst samfund m. Katrine Lester
Afskaffelsen af 1000-kroneseddelen frem mod 2025, bringer samtalen om det kontantløse samfund op. Ingen ny diskussion, og alligevel højaktuel med kryptovalutas fremmarch og den stadigt stigende digitalisering af økonomien. Dette skift rejser spørgsmål om privatliv, sikkerhed og tilgængelighed i en verden, der er i konstant udvikling, og udfordrer de traditionelle måder samfundet er indrettet, herunder specielt pengesystemet.
Økonomisk filosofi m. Steen Møller
Grundlæggeren af Friland, Steen Møller, fortæller om sit syn på økonomi og hvorfor naturen er truet af samfundets tendenser. Det inkluderer emner som overforbrug, gældsætning, behandling af fødevarer, og udviklingen af penge. Et storartet afsnit til at få et overblik over økonomien i samfundet, og hvordan vi anvender vores ressourcer.
Gaveøkonomi m. Niels Thyge Thygesen
Bliv klogere på den økonomi som ikke er baseret på penge, for i stedet at fokusere på ressourcer der kan gives gaver. Vi taler om hvordan samfundet kan hjælpe hinanden vi at dele de ressourcer vi har tilgængelige, og hvorfor vi kan blive rigere uden at få flere penge.
Lunar Bank m. Vibeke Solok
Hvad vil det sige at være en moderne bank? Lunar Bank er den første virksomhed til at modtage bank licens i over 10 år, og bankdirektøren Vibeke Solok deltager for at uddybe hvad der gør dem anderledes som bank. Der snakkes både om den traditionelle banksektor, dens udfordringer og hvordan Lunar Bank inkorporerer innovative metoder for at imødekomme nutidens behov.
Covid-19 og økonomien m. Torben Andersen
Covid-19 pandemien bliver undersøgt fra en økonomisk vinkel, og vi finder ud af hvilke økonomiske mekanismer der gjorde en forskel, og hvilke tiltag der har kostet mest. Covid-19 pandemien er på flere måder et særtilfælde, og det gælder specielt når vi snakker økonomi og hvad man kunne gøre for at sikre stabilitet i samfundet.
Krypto som investering og valuta m. Jesper Johansen
Krypto er ikke længere kun en genstand for spekulation. Potentialet og teknologien bag krypto virker som en uundgåelig del af fremtidens samfund. Jesper Johansen fra Northstake, et firma firma der rådgiver om krypto til finansielle institutioner, deltager for at gøre os klogere på fx forskellen mellem Bitcoin og Ethereum, Proof of work/ Proof of stake og hvorfor moderne virksomheder kan benytte sig af blockchain teknologien.
Gæld m. Finn Østrup
Dybt forankret i vores moderne økonomi eksisterer et komplekst netværk af økonomiske forpligtelser, der spænder fra små, kortsigtede kviklån til omfattende landbrugsgæld og videre til den mere almindelige gæld, som mange af os kender til. Gældens univers er en fascinerende rejse gennem finansielle beslutninger, muligheder og udfordringer, der præger vores liv og økonomi. I dette afsnit vil vi udforske aspekter af kviklån, kompleksiteten af landbrugsgældens verden og afdække nogle af de grundlæggende sandheder om gæld generelt. Som vi dykker ned i dette emne, vil vi opdage, hvordan gæld kan være en dobbeltsidet mønt, der både kan skabe muligheder for vækst og trække os ned i økonomiske udfordringer.