Økonomi er en videnskab der anskuer værdier, og bestemmer værdier, så hvilke konsekvenser har det for hvordan vi værdisætter ting? Det har feministisk økonomi et svar på. Vores samfundsmodel er opbygget således at omsorgsarbejde og husligt arbejde ikke bliver belønnet rent økonomisk, hvilket bliver en ulempe for mange kvinder. Det kan der selvfølgelig gøres noget ved. Ligesom mange andre økonomiske problemer, skal vi først blive opmærksomme på hvad selve problemet består af, for at vi siden kan beslutte os for at gøre en indsats for at ændre forholdende. Emma Holten hjælper med at forstå problemet og dets rødder.
Posted in:
Ikke-kategoriseret
Pengeskabelse & Gode Penges reform
Banken er en som låner sin paraply ud når solen skinner, og vil have den tilbage når det regner. Private banker skaber penge ud af den blå luft ved udlån, hvilket ikke er uden konsekvenser. De nyskabte penge går oftest til boliger, og folk med mange penge har nemmere ved at låne sig til endnu flere, mens dem som har mest brug for penge skal betale en højere pris. Det forstærker ubalancen i samfundet, hvilket er et problem. Systemet kan gøres mere demokratisk og retfærdigt. Foreningen Gode Penge laver oplysning om emnet, og har udgivet et forslag til hvordan en reform af banksektoren kunne fungere. Det kan findes i bogen “Et pengesystem for alle”.