Dybt forankret i vores moderne økonomi eksisterer et komplekst netværk af økonomiske forpligtelser, der spænder fra små, kortsigtede kviklån til omfattende landbrugsgæld og videre til den mere almindelige gæld, som mange af os kender til. Gældens univers er en fascinerende rejse gennem finansielle beslutninger, muligheder og udfordringer, der præger vores liv og økonomi. I dette afsnit vil vi udforske aspekter af kviklån, kompleksiteten af landbrugsgældens verden og afdække nogle af de grundlæggende sandheder om gæld generelt. Som vi dykker ned i dette emne, vil vi opdage, hvordan gæld kan være en dobbeltsidet mønt, der både kan skabe muligheder for vækst og trække os ned i økonomiske udfordringer.
Feministisk økonomi m. Emma Holten
Økonomi er en videnskab der anskuer værdier, og bestemmer værdier, så hvilke konsekvenser har det for hvordan vi værdisætter ting? Det har feministisk økonomi et svar på. Vores samfundsmodel er opbygget således at omsorgsarbejde og husligt arbejde ikke bliver belønnet rent økonomisk, hvilket bliver en ulempe for mange kvinder. Det kan der selvfølgelig gøres noget ved. Ligesom mange andre økonomiske problemer, skal vi først blive opmærksomme på hvad selve problemet består af, for at vi siden kan beslutte os for at gøre en indsats for at ændre forholdende. Emma Holten hjælper med at forstå problemet og dets rødder.
Boligmarkedet m. Hans Skifter Andersen
Vi er alle en del af boligmarkedet, da vi enten lejer eller ejer en bolig til at leve i. Det er et marked som er blevet kaldt en fest, men ikke alle synes at være inviteret. I afsnittet bliver vi klogere på hvad der bestemmer boligpriser, hvorfor Danmark har verdens mest liberale låne system, samt om der overhovedet kan gøres noget ved boligprisernes himmelflugt.
Cirkulær økonomi m. Karin Klitgaard
Den moderne verden er kendetegnet ved kæmpe forbrug og en lineær “Take, Make, Throw-away” adfærd, hvor plastik er den største synder. Til det har cirkulær økonomi flere svar, og står for en ny adfærd der siger “Take, Make, Use, Re-use”, hvor genbrug bliver et nyt nøgleord. Cirkulær økonomi kan hjælpe på forurening, klimakrisen, ressourceproblemer og vil være en større del af fremtidens samfund, selvom dens metoder ironisk nok har været hyppigt anvendt i tidligere tider før man begyndte at masse-forbruge.
Velfærd m. Dennis Kristensen
Danmark er kendt for sin store velfærd, hvilket også betyder at Danmark har en af verdens højeste skattetryk. Bliv klogere på hvad man som dansker får for sine skattekroner og hvorfor velfærd kan være mere end at få støtte, det er også en forudsætning for demokrati og en tryg hverdag.
Bistandsøkonomi m. Karen Helveg Petersen
Bistandsøkonomi er mere end at sende penge til udlandet – Det handler om infrastruktur, basal udvikling af samfund og hvordan nationer hjælper hinanden på økonomisk vis og skaber vilkår hvormed erhverv kan blomstre på en bæredygtig måde. Det viser hvad der giver mening at værdisætte og fokusere på når et samfund skal i udvikling.
Pengeskabelsen m. Ib Ravn
Det er ikke kun nationalbanken der skaber penge – Private banker skaber gigantiske summer af penge gennem udlån, altså penge som går ind på folks konto, tilsyneladende ud af den blå luft. Sammen med Ib Ravn fra Gode Penge bliver der snakket om farerne ved sådan en mekanisme. Bankerne kan selv bestemme hvor de nyskabte penge skal sættes ind, og oftest ender det på boligmarkedet, hvoraf vi ser boligprisernes himmelflugt. Det og meget andet omkring pengeskabelsen bliver diskuteret i denne episode af “Økonomi i Øjenhøjde”.
Introduktion til økonomi m. Mogens Lykketoft
Første afsnit af programmet sætter nogle rammer og en generel forståelse af økonomi, specielt hvad der kendetegner dansk økonomi. Vi maler med brede strøg for at blive klogere på økonomi som redskab, og hvad sådan et redskab kan bruges til. Vi bliver klogere på økonomiens forbindelse til politik, bæredygtighed, hvordan man uddannes og hvorfor det er vigtigt at forstå økonomi. Mogens Lykketoft er tidligere finansminister, formand for Socialdemokratiet og har været generalsekretær for FN, under det topmøde som udmøntede i FN’s 17 verdensmål, hvilket tydeligvis har præget hans syn på økonomi. Klima og bæredygtighed har fået en ny central rolle i økonomi, da klima og bæredygtighed tidligere er blevet undermineret til fordel for vækst og hensynsløs produktion. Det skal der gøres op for, og på den måde opstår et nyt grundlag for økonomi, som er mere helhedsorienteret til fordel for mennesker og planeten.