Fundamentet for samfundet er økonomi – Lær at forstå den
Økonomi er en videnskab der anskuer værdier, og bestemmer værdier, så hvilke konsekvenser har det for hvordan vi værdisætter ting? Det har feministisk økonomi et svar på.
Vores samfundsmodel er opbygget således at omsorgsarbejde og husligt arbejde ikke bliver belønnet rent økonomisk, hvilket bliver en ulempe for mange kvinder. Det kan der selvfølgelig gøres noget ved. Ligesom mange andre økonomiske problemer, skal vi først blive opmærksomme på hvad selve problemet består af, for at vi siden kan beslutte os for at gøre en indsats for at ændre forholdende. Emma Holten hjælper med at forstå problemet og dets rødder.