EU-forbeholdet fjernes, bliver fejret med store klapsalver, og store smil – imens kan soldater og borgere se frem til at skulle deltage mere i krig og betale mere i skat. Hvorfor hænger det sådan sammen?

Dagen efter en valgdag går der ikke mange timer før man støder ind i resultatet fra gårsdagens valg. Størstedelen af stemmerne satte kryds ved ja til at fjerne forsvarsforbeholdet mellem Danmark og EU, hvilket på god demokratisk vis er blevet afgjort. Den demokratiske proces har fungeret som den skulle, alligevel fortæller resultatet om et grundlæggende problem ved dansk politik. Problemet består ikke i vores forhold til EU eller vores Europa-politik, men i hvad det afslører om politikeres hensigter.

Det er måden det bliver fejret på – Konsekvensen af at fjerne forbeholdet betyder at Danmark skal mere i krig og bruge flere penge på militær. Det er en pakke man nok sjældent kan sælge så nemt som nu, da krig rasere på kanterne af Europa. Om det var det rigtige at fjerne forbeholdet skal jeg ikke gøre mig dommer over, jeg stemte blankt. Hvad der er bemærkelsesværdigt, er måden resultatet bliver fejret på hos de forskellige partier. På Jakob Ellemann Jensens Facebook profil kan ses en video, hvor han træder ind i et rum fyldt med flagrende flag, fællessang og klap af sine partikammerater. Det er grotesk, for hvad er der at være så stemningsfuld over? Det ville være grotesk hvis de er i så godt humør over at Danmark bliver fattigere. Mest grotesk er det at fejre at flere danskere bliver udsendt til livsfarlige missioner, med risiko for dem selv og deres familie. Man må da håbe det ikke er tilfældet for hvorfor de er så joviale, sådan en indstilling vil man nødig have skal være pejlemærket for landets ledere. Så i håb om førnævnte ikke er tilfældet, må man tro på at det var en vigtig politisk sejr. Det er også svært at forstå. Det er ikke en speciel liberal mærkesag, hvor selv Socialdemokratiet og SF mente at forbeholdet skulle afskaffes. Mest af alt ligner det at sejren har været vigtig for sejrens skyld – og ikke for dens konsekvenser.

Klapper og synger over at flere danskere skal i krig, og at den offentlige økonomi bliver svækket. Det udstiller hvordan nogle politikere ”lever” – En sejr er vigtig og værd at fejre, uanset prisen som kan være danske liv og alt andet politisk vigtigt for de fucking penge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *